Parken ved Aastrup Kloster

Der er offentlig adgang til dele af den ca. 25 hektar store, smukke park. Ud over nedenstående, eksotiske træer, hvoraf flere er doneret af Ebbe Kring og hans hustru, vokser der i Dyrehaven eg, bøg, ahorn, lind og vandgran.

Vingevalnød [Pterocarya fraxinifolia]

Vingevalnød hører til valnøddefamilien. Træet giver ingen nødder. Til gengæld får man et stort og smukt løvfældende træ, der egner sig til solitærtræ. Et solitærtræ er et træ, som står med en stor afstand til andre træer og derfor har en dyberegående krone. Findes ofte på åbne marker, hvor solitærtræerne fungerer som et mikrohabitat. Et typisk eksempel er en sparekasseeg. Vingevalnød danner store finnede blade, der lader meget lys skinne igennem og danner et smukt filigranmøn-ster. Det karakteristiske for træet er de lange frøstande, der som perler på en snor hænger ned fra træet. Det botaniske navn refererer til frøstandene, idet ordet pteron er græsk for vinge og karyon betyder nød. Vingevalnød kan blive meget stor. I Botanisk Have i København står et 20 meter højt træ med en krone på 30 meter i diameter. Træet stammer fra Central-og Østasien og er i Danmark på den nordligste grænse for sin udbredelse. Træet foretrækker en fugtig og næringsrig muldjord, gerne med læ og sol eller halvskygge.

Hjertetræ [Cercidiphyllum japonicum]

Hjertetræet springer først ud om foråret. Ofte så tidligt, at de kan blive svedet af nattefrosten, men træet sætter nye blade. Hjertetræet har æggeformede blade med hjerteformet basis. I udspring er bladene lysende karminrøde, og efterårsfarven er et pragtfuld spil i høstfarver fra matgul over karminrød og skarlagen til violetrød. Træet er et elegant mindre træ. Træet kan derfor også findes i mindre private haver. Træet bør plantes på fugtig jord, men den bedste høstfarve fås på lidt tørre jorde. Det botaniske navn hentyder til løvets lighed med bladene hos cercis – judastræet – og det danske navn hentyder til de hjerteformede blade. Træet stammer fra Kina og Japan. I Japan kaldes træet kutsura og er meget anvendt til møbel- og laktræ. Det største hjertetræ i Danmark findes vist nok i Sorø Akademihave.

Kinesertræ [Koelreuteria paniculata]

Kinesertræet er et lille træ eller stor busk med en åben skærmagtig krone. Træet bliver i Danmark sjældent mere end en stor busk på ca. 4 til 5 meter. I hjemlandet Nordøst Kina bliver træet op til 10 meter højt. Bladene er uligefinnede op til 35 cm lange med 7 til 15 ægformede småblade. Træet blomster i august med et væld af gule blomster samlede i store blomsterstande. Senere kommer der blæreagtige opsvulmede frøkapsler med op til seks nødder. Nødderne modner sjældent i Danmark. I arboretet i Hørsholm står der to træer fra et koldere klima. Disse træer blomster tidligere og bærer næsten hvert år modne nødder. Arboretet er en unik samling af træer og buske og fremstår som en smuk park - eller eksotisk skov. Den benyttes i forbindelse med undervisning i botanik- og planteanvendelse. Efterårsfarven er pragtfuld i de gule nuancer. Træet er et smukt lille træ, der egner sig til såvel små haver som i parker. Træet plantes sjældent i danske haver. Frøet fra træet i vor park stammer fra et træ i Berlin, som hat stået i nærheden af byens ældste værtshus.

Trompetkronetræ [Catalpa bignonioides]

Trompetkronetræet har et sydlandsk udseende med sine store grønne blade. Træet bliver et mindre træ med en lav og ret tyk stamme. Kronen er bredkuplet. Træet er hjemmehørende i det østlige USA. Træet vokser langs floderne på fugtige mineralagtige jorder. I Danmark er træet på sin absolut nordgrænse. De nye skud fryser ofte lidt tilbage. Dette er ikke noget problem; det bevirker blot, at træet vokser meget langsomt. Blomstringen finder sted i juli måned med ret store orkidelignende blomster. Blomsterne sidder samlet i kegleformede toppe. Frugterne er lange bønnelignende frugter. Først er de grønne, og ved modenhed er de brune. Frøet er ofte ikke spiredygtigt i Danmark. Træet kan med tiden blive et stort, flot træ. Det kan i Danmark blive op til 6 til 7 meter højt. Ved Kerteminde står et gammelt træ, der anslås til at være 13 til 14 meter højt. I hjemlandet kan kronen blive op til 25 meter høj, og stammen kan blive 3 meter i diameter. Træet trives bedst i varm jord og helst på en vindbeskyttet plads. Om vinteren skal det ikke stå i en for kold jord. Træet er et meget flot træ og burde findes i mange danske haver.

Skyrækker [Ailanthus altissima]

Skyrækker er et stort flerstammede træ med en uregelmæssig lys krone og svære opstigende grene. Løvspringet sker sent, men med højrøde blade. Bladene er uligefinnede med lancetformede helrandede småblade. Blomsterne sidder samlet i hængende toppe. Han og hun blomster sidder hver for sig. Frugterne er nødder med en skruet vinge. Farven er grøn, gul til rød. De mange frø kan især under varmere himmelstrøg end Danmark spire så meget, at træet bliver ukrudtsagtig. Skydækkertræet er et hurtig voksende træ, der efter vores forhold er et lidt eksotisk træ med sine store blade. Træets hjemsted er på varm jord i lyse bjergskove i Japan og det centrale sydlige Kina. Træet bliver op til 20 meter højt. Træet kom til Europa i 1740. Træet bliver i Kina brugt til medicin. Træet kom til USA i 1784 og i New York i Brooklyn har det bl.a. givet forfatteren Betty Smidt inspiration til bogen ”Tree Grows in Brooklyn”.

Humlebøg [Ostrya carpinifolia]

Humlebøgen bliver et stort løvfældende træ med en noget kegleformet krone. Træet er ofte flerstammede, og som ældre får træstammen en flosset bark. I træets hjemland, Norditalien, Balkan, Lilleasien. Træet som findes på Aastrup er spiret i Slovenien i den alpine botanical Garden in Trenta Valley, som er nationalparken i Triglaw. Træet kan blive op til 10 til 15 meter højt. De hvide frøstande er omgivet af humlelignende dækblade og bliver op til 4 til 6 cm lange. Deraf navnelighed med humlen. Skove af humlebøge kan blive helt hvide at se på fra oven. Bladene er dobbelt savtakkede og kan minde om lidt om avnbøgens blade. Som parktræ er Humlebøgen nem at have med at gøre. Træet udvikler sig med tiden til et anseligt flot træ. Træet kræver god plads. Humlebøgen hører til birkefamilien. Det blomstrer i april til maj. Det trives bedst i fuld sol og på mager jord.

Amur korktræ [Phellodendron amurense]

Amur korktræ er et lille løvfældende træ opkaldt efter sin tykke bark (kork). Barken bruges til korkpropper, og i Kina udnyttes plantens medicinske egenskaber. Træet er hjemmehørende i det nordlige Kina, Manchuriet, Korea og Japan. Træet hører til citrusfamilien og kan blive op til 15 meter højt. Ældre træer udvikler en tyk og grå furet korkagtig bark. Bladene bliver op til 40 cm lange. Træet har finnede småblade, der kan blive 9 til 13 cm lange. Bladene er meget aromatiske. Blomstringen foregår i slutningen af foråret med små rødbrune til gulgrønne blomster. Senere udvikles klynger af kødfulde sorte bær i det sene efterår. Hvert lille bær indeholder fem frø. Efterårs farverne er i gule nuancer.

Tempeltræ [Ginkgo biloba]

Tempeltræet kaldes for en levende fossil. Fortiden ligger helt tilbage til kultiden på linje med en række koglepalmer. Træet er fundet i bjergskovene i det østlige Chekiang og i det vestlige Kina i området Szechwan. Når vi kender træet i dag, skyldes det, at præsterne plantede det i tempelhaverne i Kina og siden i Japan. I 1730 kom det første eksemplar til Utrecht i Holland. I 1754 til Kew Garden i London. Træet i denne have er stadig levende. Træet udvikler sig til et majestætisk, smukt træ. Bladene er en slags løvbladslignende nåle, vifteformede med gaffelgrenede nerver. Alligevel er træet ikke et nåletræ. Bladene ligner en muslingeskal med stilk. Der findes han- og hun-planter. Hunplanterne plantes sjældent, idet frugterne, der ligner små gule mirabeller, har en gennemtrængende lugt. Træet bliver sjældent over 25 meter højt. Kønnest er træet i efterårsfarven med sine rene, gule farver. Træet er fuldt hårdført under danske forhold. Tempeltræet voksede i urtiden over det meste af jorden, fossiler af bladene er fundet mange steder også i grusgraven ved Brorfelde i Holbæk Kommune.

Tyrkisk hassel [Corylus colurna]

Tyrkisk hassel bliver til et lille træ med en smuk og lige stamme. Efter sigende et rigtig godt klatretræ. I træets hjemegn, som er Tyrkiet, Kaukasus og i det vestlige Himalaya bliver træet op til 25 meter højt. I Danmark bliver det næppe over 20 meter. I Tyrkiet findes der træer, som er over 300 år gamle. I Forstbotanisk Have i Århus står et træ, der er 20 meter højt. I Horsens står ligeledes et træ, der er mere end 100 år gammelt. Farven på barken bliver med alderen grålig med sprækker og kan på ældre træer ligefrem skalle af i store flager. Træet har løvspring fra april til begyndelsen af maj måned. De fint behårede blade minder om hasselbuskens blade. Blomstringen er ligesom hos hasselbusken ikke noget at skrive om. Det er bitte små røde blomster. Det, man lægger mest mærke til, er han-blomsterne – raklerne – der kan blive 5 til 7 cm lange. Nødderne sidder ofte i store klynger. De er små og har en bitter smag. Tyrkisk hassel formeres oftes ved frø. Frøene modner som regel godt og spirer villigt her i Danmark. Det er et værdifuldt prydtræ. Det vokser rimeligt hurtigt og er meget tolerant overfor byluft. Som parktræ gør det sig både i grupper og enkelt stående eksemplarer. Selv i almindelige haver er det et dejligt træ. Ved Frederikssund gamle rådhus står der nogle flotte eksemplarer.

Tulipantræ [Liriodendron tulipifera]

Tulipantræet er hjemmehørende i det østlige Nordamerika fra det sydlige Ontorio, Illinois og øst på over det sydlige New England og sydpå til det centrale Florida og Lousianna. Træet kan blive op til 50 til 60 meter højt. Det er et hurtigt voksende træ og meget værdifuldt til bygningstømmer og til finer. Farven på træet giver det navnet whitewood. I Appalacherne kaldte indianerne det for canoewood, idet stammen blev brugt til at lave kanoer af. Blomsterne ligner magnolieblomst/tulipan deraf navnet tulipantræ. Bladene er firlappede, som om der er en, der har klippet spidsen af bladene. Bladene får en smuk gul – orange høstfarve. Blomsterne er blege grønne eller gule med røde orange bånd om blomsterbladene. De giver store mængder af nektar. Blomstringen finder sted i juli måned. I Danmark plantes træet mest for sin smukke vækst og som prydtræ. Det bliver normalt omkring 20 til 30 meter højt. Træet når sin fineste udvikling i det sydlige Appalachian bjergene, hvor træet kan overstige 170 meter i højden. Frugten ligner frugten på magnoliebuske. Der er mange frø, som spirer godt. Sås frøene om efteråret, spirer det det førstkommende forår.

Læderkronetræ [Ptelea trifoliata]

Læderkronetræet er et lille træ oftes med flere stammer eller en stor busk. Træet er hjemmehørende i det østlige og centrale Amerika. Træet benyttes oftes som skovbrynstræer. Træet bliver 6 til 8 meter højt. Træet blev indført i Danmark i 1714. Langs Mississippifloden udgør træet en stor del af underskoven. Træet findes hyppigst på stenende skråninger. Træet har tykke kødfulde rødder. Bladene er tredelt sammensatte. Blomster om foråret med små grønhvide/gule blomster samlet i halvskærme. Blomsterne udsender specielt om aftenen en stærk duft – lidt sød persille/meget aromatisk. Blomsterne er meget besøgt af bier og andre insekter. Om efteråret får det frugter, der minder om elmetræets manna; dog er mannaen oftest trebladede.  Frøene høstes i september-oktober måned og spirer det følgende forår villigt, og planterne gror hurtigt til. Træet egner sig godt til de danske haver. Det udvikler sig bedst, hvis det står lidt beskyttet og især i de første år. Det kan anbefales at plante træet i haven. Det er et flot lille træ, der hører til lystræer, der ikke skygger så meget. Barken indeholder stoffer, der tidligere blev anvendt i urtemedicin og homøopati til bl.a. kronisk gigt.

Duetræ [Davidia involucrata]

Det er almindeligt, at de træfamilier, vi kender fra Nordamerika, også er repræsenteret i Kina eller omvendt. Årsagen er den, at træerne begge steder har haft mulighed for at overleve den istid, som slog træerne ihjel i Europa. Derfor er det altid en botanisk sensation, når man finder en familie, der enten kun har klaret sig igennem istiden i Amerika eller Kina. En af disse spændende undtagelser er duetræet og bortset fra det mærkelige tempeltræ, har intet andet træ vakt så megen undren og betagelse som duetræet. Navnet er fra en fransk missionær, fader David, der i 1869 beretter om et smukt nyt træ, han havde fundet i det vestlige Kina. David var i øvrig også den første europæer, som så pandabjørnen. David fortalte om træets gigantiske hvide blomster, der hang som hvide lommetørklæder fra grenene eller flagrende hvide duer. I England kalder man træet handkerchief tree, lommetørklædetræet. De i øvrigt uanselige blomster er nemlig omgivet af to store, hængende højblade, der kan ligne flagrende duer. Først i 1897 kom der frø til Europa og for første gang i 1907 kunne man se et træ med sine flagrende hvide duer i arboretet i Les Barres hos Maurice de Vilmorin. I Kina kan duetræet blive omkring 20 meter højt. I Danmark bliver det næppe mere end 8 til 10 meter højt. Bladene er store, lysegrønne og ovale med en savtakket rand og tydelige bladribber. Desværre skal træet have en vis alder førend der fremkommer blomstring. Når den opleves, er det en meget stor oplevelse. Efter bestøvning falder højbladene af. Frugterne er gulgrønne, runde og på størrelse med en valnød. Frugterne hænger i de 6-7 cm lange stilke. Om efteråret får træet en smuk gulbrun høstfarve. Træet egner sig til de danske haver og plantes bedst som solitært træ i græsplanen eller med en lav bunddækning omkring sig, hvor det rigtig kan komme til sin ret. Af duetræ findes kun en art, men der dyrkes to varianter, der minder meget om hinanden. De er begge lige egnede til plantning i mindre haver.